Søvngruppeforløb fra patient og behandlerperspektiv

På RCT behandler vi PTSD. Vi behandler bl.a. mareridt og søvnbesvær med metoden Imagery Rehearsal Therapy (IRT).
I filmen herover fortæller to tidligere patienter , hvad de har fået ud af et søvngruppeforløb, hvor vi brugte IRT. 

Af Sabrina Brødsgaard Nielsen (autoriseret psykolog) og Tove Reimers Petersen (psykologistuderende), samt deltagere i ”søvngruppen”.


Mange af patienterne på RCT er plaget af søvnbesvær og mareridt. Vi tilbyder derfor søvngruppeforløb med henblik på, at forbedre de deltagende patienters søvn, mindske mareridt og normalisere symptomerne.


Søvnforstyrrelser og mareridt er et kendetegnende symptom på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). 91,5 % af vores patienter rapporterer at være plaget af forstyrrende drømme, som genspiller dele af deres traumatiske oplevelser eller er forbundet med dem (Vang et al., 2019). Mareridtene opleves som værende så plagsomme, at mange patienter forsøger at undgå at sove, hvorved de udvikler uhensigtsmæssige strategier og søvnritualer. Herved forværres søvnen yderligere, hvilket kan resultere i, at patienternes funktionsniveau forringes væsentligt i dagligdagen. En metode der har vist sig særlig effektiv til behandling af mareridt og søvnforstyrrelser er Imagery Rehearsal Therapy (IRT).


IRT er en modificeret kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode udviklet til behandling af mareridt og søvnforstyrrelser. Metoden er designet til både at kunne anvendes individuelt og i gruppeformat (Krakow & Zadra, 2010). På RCT anvendes det både individuelt og i gruppe. Der arbejdes med at opnå indsigt i, hvordan aktuelle strategier og søvnritualer er med til at fastholde søvnproblemer, og hvordan disse uhensigtsmæssige rutiner kan brydes. Der er også et stort fokus på forestillingsøvelser, hvilket er et vigtigt element, eftersom evnen til forestillinger synes at være læderet for mange traumatiserede mennesker. Det forsøges at reaktivere forestillingssystemet gennem træning i positive-eller neutrale forestillingsøvelser. Herudover arbejdes der med strategier til håndtering af invaderende tanker og billeder. Endeligt arbejdes der med omskrivning af selve mareridtene, hvor patienterne hjælpes til at skabe en positiv eller neutral afslutning på mareridtene. Når der er lavet en ny afslutning og således en ”ny drøm”, får patienterne til opgave at øve den nye drøm dagligt. Når IRT udføres i gruppekontekst, følges der op på alle hjemmeopgaver i gruppen, hvor patienterne kan støtte hinanden til at bevare motivation eller ved forskellige udfordringer. Herudover skal patienterne føre log over forskellige forhold vedrørende deres mareridt, hvilket bl.a. gør det muligt at spore fremgang i hyppighed af mareridt samt hvor meget angst, mareridtene medfører.


Vi er som behandlere glade for at kunne tilbyde en effektiv behandling målrettet søvnbesvær og mareridt. Vi har også en oplevelse af, at det virker efter hensigten. På baggrund af de mareridtslogge der er ført, monitorering med forskellige testredskaber og deltagernes feedback, kan vi se en bedring i forhold til dagligdags funktionsniveau, søvnhygiejne, mængden af søvn, hyppigheden af mareridt, sværhedsgraden af mareridt samt de angstreaktioner der følger mareridt.


Ekspertpanelets refleksioner og anbefalinger
Vi kan som behandlere have en grundig viden om formål og metode, men da gruppedeltagerne er eksperterne i egen tilstand, bad vi gruppedeltagere fra et forløb i 2020 fungere som et ekspertpanel, der kunne videreformidle refleksioner og anbefalinger om forløbet.
De beskrev, at noget af det vigtigste at forstå er, at psykisk sygdom er et stort tabu i mange kulturer, hvorfor det kan være svært at søge hjælp. Én forklarede bl.a., at han i sit tidligere behandlingsforløb skjulte det for sit netværk og gik hertil med bøjet nakke, da han frygtede omverdenens fordømmelse. Panelet beskriver, at psykisk sygdom betragtes som sindssyge og som værende en livslang tilstand. Èn forklarede således ”Vi er ikke født med en sygdom. Vi har fået mareridt efter de svære oplevelser, og det har vi brug for hjælp til… Der er ikke noget galt med os. Vi har en naturlig reaktion på noget voldsomt der er sket for os… Kroppen husker jo også”. Én anden udtrykte det på følgende måde ”Vi er ikke syge, vi har bare dårlige mareridt”.


Ekspertpanelet beskrev, at det er meget hjælpsomt at være i en gruppe, når tabu skal brydes. Èn sagde således ”Man tror man er sindssyg, men det hjælper at være i en gruppe hvor ingen dømmer. Vi ligner hinanden og behøver ikke være flove. Vi har et bånd til hinanden… Det er behageligt, at det ikke kun er mig der har det sådan. Vi forstår hinanden. Vi gennemgår det samme. Jeg føler mig ikke meget anderledes”.


Ekspertpanelet var enige om, at vigtige elementer i behandlingen bl.a. udgjorde viden om søvn og mareridt, viden om metoden, hjemmearbejde og måden viden blev formidlet på. Der blev bl.a. udtalt ” Tingene bliver sagt på en måde, så man forstår det. Det bliver ikke for kompliceret”. ”Der er et godt forhold mellem deltagerne, tolken og behandlerne. De er rolige og tager imod vores ideer”. Herudover blev hjemmearbejdet beskrevet som gavnligt på følgende måde ”Det giver god mening med hjemmearbejdet, så kan man bedre huske ting - også når man drøfter det med de andre når man tilbage i gruppen igen… Det er bedre end hvis man bare kommer ind til en samtale, går hjem og glemmer det igen. Her får man noget med hjem, som man kan arbejde videre med”.


Der var også en oplevelse af, at det var vigtigt at være samlet i en gruppe, som ikke var for lille og ikke for stor, at opleve behandlerne som forberedte og professionelle, at opleve støtte, tillid og tryghed mellem behandlere, tolk og hinanden som deltagere. Der blev beskrevet ”det er bedre i gruppe end selv, man får mere ud af det. Man mødes og savner de andre. Man udveksler meninger og flere syn på samme sag”. Der blev yderligere sagt ”vi kan drøfte en masse og alle har mulighed for at tale og blive hørt”. Èn anden formidlede yderligere ”Jeg har det godt her. Jeg er tilfreds. Jeg føler mig tryg her, selvom jeg nogen gange kommer til at græde”. Der blev også sagt ”der er andre med problemer som mine, så man føler sig ikke alene”.


Samlet set anbefaler ekspertpanelet, at man skal søge hjælp, hvis man oplever problemer med søvn og mareridt. Hele panelet bakkede op om følgende udsagn fra den ene ekspert: ”Mit håb er, at alle der har det psykisk dårligt kommer her til RCT. Det er det samme, som hvis du har ondt i tanden, så går du til tandlæge og får det ordnet. Vi har mareridt og går til RCT og får det ordnet”.

Kilder:
1: Vang, M. L., Nielsen, S. B., Auning-Hansen, M., & Elklit, A. (2019). Testing the validity of ICD-11 PTSD and CPTSD among refugees in treatment using latent class analysis. Torture, 29 (3), 27-45.
2: Krakow, B., & Zadra, A. (2010). Imagery rehearsal therapy: Principles and practice. Sleep Medicine Clinics, 5(2), 289–298.