Anbefalinger til sundhedsvæsenet

Skrevet af Sabrina Brødsgaard Nielsen, psykolog ved RCT - RehabiliteringsCenter for Traumatiserede

Sundhedsstyrelsen er udkommet med sundhedsfaglige anbefalinger til personer fordrevet fra Ukraine. I notatet beskrives, hvordan bl.a. praktiserende læger og sundhedsplejersker skal være opmærksomme på traumereaktioner hos hhv. voksne og børn. Det beskrives, at egen læge kan henvise voksne til behandling ved traumecentrene rundt omkring i landet, og at det afhængigt af hvilket center man henviser til, kan være en mulighed med inddragelse af børn i et vist omfang.

Vi er glade for, at man er opmærksomme på traumereaktioner hos børn, unge og voksne fra Ukraine. Ligesom vi håber på øget opmærksomhed på traumereaktioner blandt flygtningegrupper fra andre lande. Hos os kan voksne få en henvisning fra egen læge, hvorefter de kan få udredning og behandling.

Børn og unge skal henvises via det kommunale, hvilket desværre ikke fremgår af notatet fra Sundhedsstyrelsen. Mange børn vil få behov for kriseintervention eller deciderede specialiserede traumefokuserede behandlingsforløb. Vi ved fra tidligere undersøgelser af flygtningebørn, at vi kan forvente, at op mod 23 % af flygtningebørn kan have PTSD (Blackmore et al., 2020). Vi ved, at der ofte vil være samtidige lidelser i form af bl.a. angst og depression. Da ukrainerne startede med at komme til Danmark, var det med forventning om, at det var de mest velstillede og psykosocialt velfungerende, der ville have mulighed for at flygte først. Efterhånden er det dog mennesker fra alle samfundslag og med alle typer af fysiske, psykiske og sociale problemer. Tidligere undersøgelser har vist, at der har været en høj prævalens af partnervold samt fysisk afstraffelse af børn i Ukraine (Ludvigsson & Loboda, 2022). Vi ved også, at op mod 37 % af voksne internt fordrevne i det østlige Ukraine allerede havde PTSD efter invasionen i 2014 (Fel et al., 2022). Vi skal også huske på, at der har været intet mindre end 112.000 covid-19 relaterede dødsfald i Ukraine frem til april 2022 (Ludvigsson & Loboda, 2022). Vi kan derfor også forvente, at mange ukrainere, både børn, unge og voksne kommer med komplekse traumereaktioner og sekundære traumereaktioner, som har været til stede gennem længere tid.

De mangeartede traumer og for nogle længerevarende traumereaktioner fremhæver behovet for relevant behandling både for børn og voksne. Det er vigtigt at huske, at alle ikke er traumatiserede. Det er dog lige så vigtigt at huske, at ukrainere kan være traumatiserede af andet og mere end den nylige flugt, og at PTSD derfor allerede kan være tilstede. I notatet fra Sundhedsstyrelsen fremgår det, at PTSD kan opstå på sigt. Det kan dog for mange være til stede allerede, og det er vigtigt med rettidig behandling for disse børn, unge og voksne.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger her:

https://www.sst.dk/da/nyheder/2022/hvilken-sundhedsfaglig-hjaelp-har-flygtninge-fra-ukraine-brug-for

Litteratur: 

Blackmore, R. Gray, K. M., Boyle, J. A., Fazel, M., Ranasinha, S. Fitzgerald, G., … Gibson-Helm,  M. (2020). Systematic Review and Meta-analysis: The Prevalence of Mental Illness in Child and Adolescent Refugees and Asylum Seekers. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 59 (6), 705–714.

Fel, S., Jurek, K., & Lenart-Kłoś, K. (2022). Relationship between Socio-Demographic Factors and Posttraumatic Stress Disorder: A Cross Sectional Study among Civilian Participants' Hostilities in Ukraine. International journal of environmental research and public health, 19(5), 2720.

Ludvigsson, J. F. & Loboda, A. (2022). Systematic review of health and disease in Ukrainian children highlights poor child health and challenges for those treating refugees. Acta Paediatrica, 0, 1-13.