Behandling af flygtningebørn

Af Sara Kvols Rasmussen og Sabrina Brødsgaard Nielsen, psykologer

I 2017 begyndte vi et pilotprojekt med behandling af flygtningebørn i alderen 6-17 år. Siden da har vi løbende gjort os en del erfaring med behandling af målgruppen. Nu står vi med et veludviklet behandlingstilbud til denne målgruppe. Flere kommuner har nu benyttet sig af dette tilbud, hvor vi har hjulpet børn med forskellige traumereaktioner.

Hvis det mistænkes, at et barn eller en ung flygtning har svært ved at fungere i hverdagen grundet tidligere traumer, kan en kommunal medarbejder henvise barnet til udredning og eventuel behandling ved RCT. Det er som regel sådan et forløb påbegyndes. En dialog igangsættes mellem den pågældende kommune og RCT, hvorefter et udredningsforløb indledes. Under udredningen indsamles forskellige informationer fra barnet, forældrene og netværket. Her er der særligt fokus på traumeanamnese, traumereaktioner, komorbide lidelser, funktionsniveau, familieliv, risiko- og beskyttende faktorer samt forventninger og ønsker til behandlingen. Konkluderes det, at vores behandlingstilbud er det bedst egnede for barnet, tilbydes et behandlingsforløb.

Behandlingen tager som regel udgangspunkt i den evidensbaserede behandlingsmetode Traumefokuseret Kognitiv Adfærdsterapi (TF-CBT). Denne metode anbefales af National Institute for Health and Care Excellence (NICE), da det er den metode, der er mest evidens for, når man skal behandle børn og unge med traumereaktioner. Metoden er velegnet til børn og unge i alderen 6-17 år. Flere studier har vist, at TF-CBT hjælper børn og familier med at komme sig over de negative effekter af traumatiske oplevelser, herunder symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion, depression og adfærdsproblemer (Jensen, Holt, & Ormhaug, 2017; Unterhitzenberger et al., 2019).

TF-CBT er en komponentbaseret tilgang, hvor vi igennem tre forskellige faser hjælper barnet med at forstå, håndtere og bearbejde traumereaktioner. I den første fase lærer vi barnet om typiske traumereaktioner og normaliserer samt validerer barnets egne reaktioner. Barnet lærer desuden beroligende strategier som afspændings- og afslapningsteknikker, der bl.a. kan bruges til at dæmpe angst og uro. Disse teknikker lærer vi også forældre eller det øvrige netværk, så de kan understøtte barnet i brugen af dem. Vi hjælper desuden barnet med at håndtere de følelsesmæssige, adfærdsmæssige, fysiologiske og kognitive følger af traumerne. Når barnet har opnået tilstrækkelig tryghed i behandlingen og aktivt anvender de beroligende strategier, går vi videre til den anden fase af behandlingen. Den anden fase indeholder komponenter, der har til hensigt at få barnet til at dele og bearbejde sine traumer. Barnet kan dele sine traumer på mange forskellige måder f.eks. gennem leg, tegning, skrivning eller ved at fortælle om dem. I denne fase arbejder vi også med mestring af forskellige angstfremkaldende situationer. I den tredje og sidste fase er der fokus på følelsen af sikkerhed, planlægning af fysisk sikkerhed og barnets fremtid.

I planlægningen og udførelsen af behandlingen tilpasses forløbet til det enkelte barns behov, familiens omstændigheder og mulighed for deltagelse. Under hele forløbet er der stort fokus på at skabe en god kontakt til både barn og forældre. Ofte vil der være fælles forældre-barn samtaler, hvor forældrene får mulighed for at få indblik i behandling og støtte barnet på en hensigtsmæssig måde. Derudover arbejdes der på at etablere et samarbejde med det øvrige netværk, som kan bestå af bl.a. familiekonsulenter, skolelærere, pædagoger, sagsbehandler, egen læge mm.

Vi har en oplevelse af, at behandlingen giver mening for både børn, forældre og netværk. Det er naturligvis forskelligt fra barn til barn, hvad barnet tager med sig fra behandlingen. Vi har oplevet børn, der er blevet bedre til at tale om de svære ting, blevet bedre til at regulere følelser og til at anvende beroligende strategier samt udvise mindre angst. Ligeledes har vi fået tilbagemeldinger fra forældre og netværk om bedre relationsdannelse, mindre aggressiv adfærd, bedre søvn samt bedre skolepræstation.

For os som psykologer er det meget givende og lærerigt at arbejde med børnene, hvilket vi ser frem til at gøre mere i de kommende år.

Referencer:

Jensen, T.K., Holt, T., & Ormhaug, S.M. (2017). A Follow-Up Study from a Multisite, Randomized Controlled

Trial for Traumatized Children Receiving TF-CBT. Journal of abnormal child psychology, 45(8):1587-1597.

Unterhitzenberger, J., Wintersohl, S., Lang, M., König, J., & Rosner, R. (2019). Providing manualized

individual trauma‑focused CBT to unaccompanied refugee minors with uncertain residence status: a pilot study. Child and Adolescent Psychiatry and Mental Health, 17, 13-22.

Sara Kvols Rasmussen

Sabrina Brødsgaard Nielsen