Over 79 millioner mennesker er på flugt verden over. Bare fra 2013 – 2018 er tallet steget med godt 20 millioner. Årsagen er krig og ødelæggelse, en række konflikter, forfølgelse og krænkelser af menneskerettigheder.  Så meget mere er det dybt betænkeligt og ulykkeligt, når vi oplever det globale økonomiske tilbageslag på grund af den verdensomspændende pandemi. Færre midler og mindre overskud bliver der til at hjælpe alle disse mennesker. Derfor rammer Coronakrisen verdens mest udsatte mennesker særlig hårdt, covid-19 sætter et uhyggeligt spejl op overfor samfundets sprækker.

 2020 vil også herhjemme blive et år, vi alle sent vil glemme. Bedst som vi lige havde taget fat på det nye år - et år, der så meget lovende ud - kom meldingerne om problemerne i Kina med covid-19, og i marts gik alvoren op for os alle – en verdensomspændende pandemi. Lettest havde det været, om vi havde besluttet at lukke centret ned af hensyn til vores personale, men vi havde også et stort hensyn at tage til vores typisk meget skrøbelige patienter. De havde om nogen behov for, at vores personale stod til rådighed. Behovet for behandling var stadig lige stort. Huske må vi også, hvor svært det var for os danskere helt at forstå omfanget af det, der skete. Hvordan var det så som flygtning at stå i et land, måske uden det danske sprog, at fatte de mange restriktioner og betydningen af pandemien? Derfor var det også dejligt at se, hvordan vores personale tog fat på opgaven. Dybt seriøst og med en meget stor medmenneskelig forståelse greb de fat i arbejdet. Naturligvis med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger fortsatte personalet arbejdet. Vi fik hurtigt sikret, at mange patienter kunne hjælpes via virtuelle kontakter, telefonen samt de få, der fortsat mødte op. Det har været dejligt at mærke de generelt positive reaktioner samt den tilfredshed og tryghed, det har skabt hos vores patienter.

Det er i sådanne situationer, vi i bestyrelsen for alvor oplever, hvor stærkt et personale vi har. De smøger ærmerne op og tager fat – stor tak til alle.  Jeg er meget stolt af vores personale. Naivt havde vi nok håbet, at vi efter forårets trængsler var kommet på den anden side af covid-19. Men desværre - samfundet er igen delvist nedlukket. Det betyder, at vi fortsat ser virtuelle behandlinger blive foretaget. Jeg ved ikke, om det er optimistisk eller pessimistisk, når jeg håber, at vi i løbet af dette år ser vaccinen komme os alle til gavn.

I de godt 20 år jeg har siddet i bestyrelsen, har vi naturligvis løbende foretaget en række store som små justeringer af behandlingstilbuddene for hele tiden at kunne tilbyde den bedst mulige behandling. Men netop i 2020 har vi formået, oven i de store udfordringer med håndtering af behandlingsindsatsen på grund af pandemien, med en meget stor indsats fra personalets side, at sætte en handleplan i gang, hvor målet er at øge traumatiserede flygtninges sundhed, funktionsniveau samt livskvalitet til gavn for den enkelte, pårørende og samfundet. Derudover har vi indgået en aftale med Haderslev Kommune. Hvis traumatiserede flygtninge ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere deres traumer, har det store konsekvenser for deres mulige tilknytning til arbejdsmarkedet, deres familiers trivsel og deres liv i Danmark. Derfor har vi indgået en kontrakt om forberedende kursus til arbejdsmarkedet.

 

Jeg tør godt sige, at set i et internationalt perspektiv tilbyder RCT behandling af meget høj kvalitet og ønsker at være i front inden for behandlingen af traumatiserede flygtninge, såvel børn som voksne. Vi bidrager derudover aktivt i forskningen på området i samarbejde med 5 andre rehabiliteringscentre i Danmark for derved at kvalificere den nuværende viden og udvikle endnu bedre behandlingsmetoder både nationalt og internationalt.

Vores vision er, at ”Vi vil være det humanitære, kendte og foretrukne behandlings- og formidlingscenter for alle generationer af traumatiserede flygtninge”.

 

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg siddet i over 20 år i RCT’s bestyrelse – heraf de sidste mange år som formand. Nu er tiden kommet til, at jeg vil takke af og give stafetten videre i forbindelse med bestyrelsesmøde den 17.03.21.

Jeg vil godt udtrykke min store glæde ved at have siddet i bestyrelsen og derigennem oplevet, hvordan selv de mest trængte flygtninge, med ar på sjæl og legeme, alligevel har viljen til at ville overleve rædslerne - til at ville livet. Tak til alle dem for den styrke de udviser – og dermed giver os andre.

Tak til alle udenfor centret, som jeg har samarbejdet med i årenes løb.

Samt en meget stor tak til hele personalet inklusive vores daglige leder og alle i bestyrelsen. Jeg har været utrolig stolt af den indsats, alle har ydet og glædet mig over et fantastisk godt samarbejde. Jeg vil komme til at savne jer.

Alt godt til jer alle fremover.

Lissa Mathiasen, formand for RCT´s bestyrelse

Lissa Mathiasen, formand for RCT´s bestyrelse