Hjælp børn og unge med at håndtere krigen i Ukraine

Få konkrete råd til, hvordan du som forælder, pædagog, lærer eller anden vigtig voksen kan støtte børn og unge til at navigere i og håndtere denne svære situation.  

 Skrevet af Sabrina Brødsgaard Nielsen og Noor Qambar, psykologer ved RCT- RehabiliteringsCenter for Traumatiserede

Krigen i Ukraine fylder i denne tid meget for børn, unge og voksne i det meste af verden. Store informationsstrømme flyder ind over os med ord, voldsomme billeder, videomateriale mv. De mange informationer, og til tider misinformationer, afføder ofte blot nye spørgsmål for børn og unge, som ikke nødvendigvis har kunnet bearbejde den information, de har fået. For mange vækker krigen helt naturlige reaktioner som bekymring, koncentrationsbesvær, perioder med tristhed og lettere angst. For nogle kan det også sætte gang i sværere reaktioner. Det ser vi især hos børn og unge, der i forvejen kæmper med angst eller senfølger efter tidligere krigstraumer.

Uanset reaktionsmønster står børn og unge, midt i disse informationsstrømme, med et behov for støtte fra de voksne omkring sig til at navigere i informationerne og bearbejde samt håndtere de følelsesmæssige reaktioner, som krigen medfører. 

 

TAG STYRING OVER INFORMATIONSSTRØMMEN

Det er vigtigt at forsøge at tage noget kontrol over informationsstrømmene eller i det mindste støtte barnet/den unge til at navigere i dem.

I forhold til de yngste børn er vores anbefaling, at de eksponeres så lidt som muligt for informationer om krig. Det vil sige, at man som voksen bør tilgå nyheder om krigen, når barnet ikke er til stede. Førskolebørn har i særlig grad svært ved at forstå information om krig og har dermed behov for at blive skærmet for informationen. Har barnet større søskende, bør der være opmærksomhed på at tage samtaler med den større søskende, når førskolebarnet ikke er til stede.

I forhold til de mellemste børn anbefaler vi, at de voksne hjælper til at skabe rammer om skærmtid. Tal med barnet om det, han/ hun ser. Det kan være en god ide at se f.eks. Ultra Nyt sammen med barnet, hvor I kan tale sammen om det, I ser. 

I forhold til de unge kan voksne også støtte til at begrænse informationsstrømmen. Som ved børnene kan man tale om rammer for skærmtid. Det er vigtigt, at der også er tid til andet end bekymring. Når det er sagt, så ved vi også, at de unge fortsat vil bruge tid på sociale medier - krig eller ej. Der florerer meget voldsomme ucensurerede film på bl.a. TikTok. Sørg for at den unge ved, at I kan tale om det, som den unge har set. 

Det kan også være en ide at se nyheder sammen med den unge, hvor det er muligt at trykke pause og tale sammen om nyhederne. 

 

SPØRG IND OG START SAMTALEN

“Jeg kunne tænke mig at tale lidt med dig om krigen i Ukraine. Hvis du har lyst til det, kunne vi tale om det nu eller om 10 minutter?” 

Det kan være en fordel, at du som voksen starter en samtale med barnet om krigen. Sørg for at du har god tid til samtalen. Hvis du forbereder barnet på, at I kan tale om krigen, har barnet mulighed for at omstille fra det, som det er i gang med. Det vil dermed være lettere at indgå i samtalen.  

Ønsker barnet ikke at tale om det, så lad barnet vide, at du står til rådighed til at tale om det på et andet tidspunkt. Du kan også gøre dig nysgerrig på, hvad der afholder barnet fra at ville tale om det. Hvis det skyldes angst og ubehag, kan du foreslå, at I forsøger at tale lidt om det alligevel for at se, om det ikke kunne hjælpe på ubehaget.  

"Vi bruger lige de første 15 minutter til at tale om krigen i Ukraine. Derefter går vi videre til dansk. Har nogle af jer flere spørgsmål, kan I komme hen til mig i slutningen af sidste time, hvor vi slutter lidt før i dag"

 

For lærere og pædagoger, der skal starte en fælles samtale op, er der nogle specifikke overvejelser, man kan gøre sig. Sæt klare rammer for, hvornår I taler om krigen i Ukraine. Krig er ukontrollerbart. Informationsstrømmene kan føles lige så ukontrollerbare. I mange hjem har børnene ikke kontrol over tv'et i perioder med kriser og krig, hvor "voksen-nyheder" kører over skærmen mere eller mindre konstant. På samme måde fylder information om krig på især de sociale medier på en måde, der for mange også kan føles ukontrollerbart. Skolen er dog stedet, hvor børn møder struktur, forudsigelighed og tryghed. Børn og unge har behov for fortsat at møde dette på trods af krig. Som lærer eller pædagog kan du bidrage til dette ved bl.a. at være tydelig omkring rammesætningen om samtaler om krig. Når der er afsat tid til bekymring og refleksion, vil det også frigive energi, hvor børnene lettere vil kunne indgå i læringen og i det sociale fællesskab. 

Når der sættes rammer for samtaler om krig, kan du også rette opmærksomhed mod, hvor meget tid, der bruges på emnet. Det er vigtigt, at der er tid til at tage det op men ligeledes tid til at tage andre emner op. Igen er det vigtigt at fastholde de faste rutiner og rammer i skolen, som kan virke beroligende og skabe en fornemmelse af en almindelig hverdag. Du kan også med fordel have opmærksomhed på, hvor meget emnet fylder eleverne imellem. Der kan være behov for aftaler om, hvordan der tales i pauserne.

 

I hjemmet kan man også afsætte tid til at tale om krigen, men vi anbefaler dog, at man gør det tydeligt for børn og unge, at de altid kan komme med spørgsmål og tanker om krigen, også uden for denne afsatte tid. Er der afsat tid til en samtale et fast tidspunkt dagligt, kan det dog have en forebyggende effekt, hvor der ikke vil være så mange tanker om krigen på øvrige tidspunkter. Dette kan især være relevant for børn og unge med mange bekymringer.  

“Hvad ved du om krigen, og hvor har du hørt det?” 

Det er vigtigt at undersøge børn og unges viden. Børnene kan få viden fra flere platforme, fra at overhøre de voksnes samtaler til nyheder i TV og på sociale medier mv. Der florerer også mange fake news samt simple mistolkninger, der kan give anledning til mere frygt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvad børnene ved for derved at blive i stand til at kunne bidrage til at sortere og skabe struktur i den viden. Er der tale om misinformation eller misforståelser er det vigtigt at støtte til mere afbalanceret viden. I den forbindelse skal der være opmærksomhed rettet mod fake news, og at den information, som børnene ser og hører, ikke nødvendigvis er korrekt, men at fake news har et formål. 

Der er mange medier at tilgå information fra. Børn og unge ser bl.a. videomateriale med mennesker, der har mistet lemmer efter bombninger mv. Det kan for alle børn og unge være voldsomt at se og kan føre til øget angst, søvnbesvær, mareridt mv. For børn, der tidligere har oplevet krigshandlinger og set lignende, kan det sætte gang i en række genoplevelser, dvs. ufrivillige indre mentale billeder af tidligere traumatiske oplevelser, som kan virke så overvældende, at det føles som om, oplevelsen forekommer igen her og nu.  

Finder du ud af, at børn og unge ser disse film, vil det derfor være oplagt at spørge, hvordan de får det, når de ser dem og efterfølgende. Tal med barnet om naturlige reaktioner. Råd gerne til at undgå disse film og henvis til, hvordan de kan få viden på en mere hensigtsmæssig måde. 

"Hvad er du nervøs for?" eller “er der noget, du er nervøs for?” 

Find ud af hvad barnet egentlig er nervøs for, så I kan tale konkret om det. Handler det om, at russerne sprænger en atombombe i skolen næste uge? Eller handler det faktisk om, hvorvidt mor kan holde alle de dårlige nyheder ud? Nogle gange kan det handle om noget helt andet, end vi lige regner med. Børn har en tendens til at personliggøre situationer, hvorfor deres frygt ofte vil omhandle personer og områder, de kender. Vi kan dog aldrig vide, hvad de egentlig frygter, før vi har spurgt.  

Vi har haft fokus på, at mange børn bliver bekymrede og nervøse under denne krig. Det er dog også vigtigt at have for øje, at nogle børn ikke rigtig tænker over krigen. Den kan virke til at være meget langt væk, ukonkret og uden egentlig betydning for barnets hverdag. Dette gør sig i særlig grad gældende for en del yngre børn. Lad børn være børn og accepter, hvis de ikke ønsker at tale om det, men hellere vil lege.  

"Jeg ved krigen vil fylde i noget tid, skal vi ikke snakke om det igen i morgen / næste mandag i dansk?" 

Aftal at følge op uanset om det er derhjemme eller i skolen. Det kan mindske barnets behov for selv at søge information uhensigtsmæssige steder. Det kan virke beroligende, og det kan give mulighed for løbende at støtte til håndtering af situationen og informationsstrømmen. Lover du at følge op, skal du også være sikker på, at du kan overholde det. I en periode med usikkerhed er det vigtigt med tryghed og stabilitet.

 

INFORMER

Det er svært at give konkrete eksempler på, hvad du skal fortælle, da relevant viden skifter uge for uge, og måden viden skal serveres på afhænger af barnets alder. Overordnet kan vi dog anbefale, at du giver konkrete og ærlige informationer om krigen på et sprog, som barnet/den unge forstår. Desuden kan det være en god ide ikke at give for mange detaljer og helt undgå unødige detaljer.  

Børn og unge mærker nemt, hvis vi ikke er ærlige, så vi kan lige så godt være ærlige fra starten. Igen skal vi som voksne være opmærksomme på de mange medier, som børn og unge har adgang til. Hvis vi, i et forsøg på at gøre en situation mindre skræmmende, ikke er ærlige, kan de hurtigt opdage det. Det vil kun medføre mere utryghed på sigt, hvis de ikke kan føle sig sikre på den information, de får fra de voksne tættest på dem.  

På samme vis, bør du afholde dig fra at give overoptimistiske løfter som “det skal du ikke bekymre dig om, jeg er sikker på, det er overstået indenfor en uge”. Det er dog stadig vigtigt at hjælpe til beroligelse og håb. Du kan f.eks. lægge et større fokus på de positive elementer som f.eks. de mange, der vælger at hjælpe mv.

Når vi opfordrer til at være ærlige og konkrete, vil vi fremhæve behovet for at alderstilpasse. Vær opmærksom på at skelne mellem ærlig, konkret viden og dine egne bekymringer og teorier. 

 

NORMALISER, ANERKEND OG PERSPEKTIVER

"Selvom du er i sikkerhed i Danmark, kan jeg godt forstå, du bliver bange i dag, når du hører om krig i et andet land. Mange børn oplever at blive bange i denne tid" 

Du kan hjælpe med at tydeliggøre, at barnet befinder sig i sikkerhed i Danmark samtidig med, at du anerkender, at barnet har en følelse af at være bange. Du kan også med fordel vise, hvor langt væk Ukraine er "selvom Ukraine ligger så langt væk (vis det gerne på et kort), og vi ikke er i fare, kan jeg godt forstå, at det kan føles skræmmende". På den måde negligeres frygten ikke samtidig med, at der skabes viden om afstand, og det bliver muligt at mindske frygten. 

 

EGNE REAKTIONER

Børn og unge lærer af voksne. Vær derfor opmærksom på dine egne reaktioner. Vær opmærksom på, hvilke “voksen-samtaler” du har inden for hørevidde af børn og unge. De vil hurtigt opfange, når der tales med vrede om en diktator, frygt om bomber mv. 

På samme vis lægger børn og unge mærke til voksnes følelser. Børn og unge ser det, hvis vi er bekymrede, nervøse, kede af det mv. Hvis barnet/den unge spørger, om du er bekymret eller lignende, så vær ærlig men forklar, at det er helt okay at være bekymret. Sig gerne, at du kan håndtere at være bekymret. Undlad at forklare barnet/den unge om dine bekymringer.  

 

BØRN DER TIDLIGERE HAR OPLEVET KRIG 

"Selvom du er i sikkerhed i Danmark, kan jeg godt forstå du bliver bange her i dag, når du hører om krig i et andet land. Mange børn oplever at blive bange i denne tid. Jeg kan forstå, det må kunne føles meget svært når du for 5 år siden oplevede en krig i Syrien." 

Når vi taler om normalisering, anerkendelse og perspektivering, kan der være behov for at sætte lidt flere ord på, når der tales med børn, der faktisk har oplevet krig før. 

Det kan være væsentligt, at man ikke blot italesætter frygten som “en normal reaktion for børn”, da mange af disse børn og unge vil have en oplevelse af, at de netop frygter krigen pga. deres egne tidligere oplevelser. Det kan være hjælpsomt at italesætte og tydeliggøre tid og sted for at skabe en oplevelse af sikkerhedsmæssig distance. 

Børn der tidligere har oplevet traumer, og især traumer der ligner det, som de hører om nu - dvs. krig, flugt, adskillelse fra familie mv. - kan opleve sværere reaktioner i denne tid, hvor der er stor opmærksomhed på krigen. Disse børn kan have behov for ekstra støtte. Det er vigtigt at være opmærksom på egentlige traumesymptomer, da der kan være behov for specialiseret traumebehandling.

 

Læs mere om traumereaktioner og konsekvenser her