PTSD HOS VOKSNE
PTSD er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder – på dansk post traumatisk belastningsreaktion.
PTSD er en psykisk lidelse. Det er en traumetilstand, som kan ramme alle mennesker, der har været udsat for eller været vidne til én eller flere voldsomme begivenheder.
Typiske begivenheder, der kan medføre PTSD, er krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, gidseltagninger, bilulykker, naturkatastrofer, brand og røveri.
Begivenhederne har en så voldsom karakter, at personen føler sig truet på livet. Nogle har reelt været i livsfare, for andre har det været en følelse af at være i livsfare. Det afgørende er ikke, om faren har været reel eller ej, men hvordan den føles, og hvordan hjernen har reageret.
Et markant kendetegn for et menneske med PTSD er den konstante frygt for igen at havne i en traumatisk situation. Man gør derfor alt for at undgå det, der minder om traumet.
Et andet typisk træk er, at den PTSD-ramtes dagligdag hele tiden ”forstyrres” af genoplevelsen af traumet og et mylder af tanker og følelser, som ikke lader sig kontrollere. Man har kort lunte og har let til overdreven angst eller vrede. Oveni dette kan andre sygdomssymptomer støde til, som f.eks. depression, hukommelsesproblemer og kropssmerter.
Den overvældende styrke af symptomer kan give den PTSD-ramte en oplevelse af ikke længere at have kontrol over sig selv og ikke længere at kunne genkende den person, man plejede at være. Troen på, at man kan fungere i et normalt arbejds-, familie- og fritidsliv forsvinder, og man isolerer sig fra fællesskabet.
Hvorfor får nogle PTSD?
Hvorfor får én person PTSD, mens andre, som oplevede den samme katastrofe, ikke gør? Og hvorfor rammes kvinder dobbelt så hyppigt som mænd?
Der findes ingen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker får PTSD. Det er et komplekst samspil mellem den voldsomme begivenheds karakter, omfang og varighed, og den enkeltes muligheder for at håndtere den voldsomme oplevelse samt eftervirkningerne. Her spiller såvel sociale, psykologiske som biologiske forhold ind.
Risikoen for at udvikle PTSD øges:
Nogle mennesker kan være mere disponerede for at udvikle PTSD end andre. Jo mere sårbar, man er, jo mindre belastning skal der til for at udløse PTSD. Biologiske, psykologiske og sociale forhold kan øge sårbarheden. Under opvæksten kan traumer, overgreb, mobning og svære tab øge et menneskes sårbarhed. I voksenlivet kan oplevelsen af flere traumatiske begivenheder bidrage til, at sårbarheden øges.
Hvordan er forløbet ved PTSD?
Efter en traumatisk begivenhed vil de fleste mennesker få en reaktion. Alt efter hvor belastet personen er, udløses forskellige grader af psykiske eftervirkninger. Det kan være følelsen af tomhed, angst, sorg, gråd, vrede og andre følelsesudfald - en helt normal reaktion på en barsk og traumatisk situation.
Forsvinder symptomerne ikke inden for en måned, kan der udvikles PTSD. Det er derfor vigtigt, at den nærmeste familie, venner og kolleger er opmærksomme og løbende holder øje med ændret adfærd, så de kan gribe ind og indhente professionel hjælp, hvis det bliver nødvendigt.
De første symptomer på PTSD viser sig typisk 1-6 måneder efter den voldsomme begivenhed, men det forekommer, at PTSD først udløses flere år efter, at personen har været udsat for traumet. Som regel vil der dog have være symptomer på angst eller lignende i den mellemliggende periode. For ca. en tredjedel af de personer, der udvikler PTSD, bliver tilstanden kronisk. Kommer man ikke i effektiv professionel behandling, øges risikoen for at udvikle kronisk PTSD
PTSD påvirker følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation, men alle mennesker rammes ikke ens. For nogle kan PTSD påvirke dem i en lettere grad og nedsætte livskvaliteten, mens den hos andre kan være svært invaliderende og livstruende. Alt efter symptomernes antal, karakter og sværhedsgrad inddeles PTSD i henholdsvis let, moderat og svær PTSD, og der skelnes mellem enkel og kompliceret PTSD.
ENKEL PTSD
Symptomerne ved enkel PTSD kan f.eks. være:
Påtrængende erindringer og ”flashbacks”
Et af de mest markante symptomer på PTSD er, at man ufrivilligt føres tilbage til oplevelsen af den traumatiske begivenhed. Det kan ske pludseligt. F.eks. kan et synsindtryk, en lugt eller en lyd, som associeres til traumet, lede tankerne tilbage til den voldsomme begivenhed og fremkalde billeder for det indre blik. Tilstanden kan være så angstprovokerende, at den medfører anspændthed, hjertebanken, kvælningsfornemmelse og svimmelhed.
Vagtsomhed og undgåelse
Mange har en øget vagtsomhed overfor alt, der kan aktivere angst eller mistro. Man kan have tendens til at fare sammen ved den mindste lyd, og derfor er tærsklen over for støj og larm meget lav. Man har kort lunte og bliver let irritabel. De ukontrollerbare angst- og vredesudbrud gør det svært for den PTSD-ramte at være sammen med andre mennesker. Man forsøger derfor at undgå sociale aktiviteter og andre ting, som kan fremprovokere negative følelser. Desværre kan denne isolation forværre sygdommen, fordi mulighederne for at få et meningsfuldt liv med job og fritidsaktiviteter indskrænkes eller helt ophører.
Søvnproblemer og mareridt
Man kan have vanskeligheder ved at falde i søvn, vågne mange gange og meget tidligt. Mange vågner med hovedet fyldt med tanker, der kværner rundt. Dertil kommer mareridt, ofte flere gange hver nat. Uanset hvor meget man sover, er man stadig træt og uoplagt.
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Nogle oplever, at hukommelsen og koncentrationen bliver dårligere, bl.a. fordi alle kræfter er fokuserede på ”liv, død og overlevelse” frem for rationelle gøremål. Den overdrevne vagtsomhed overfor lyde og andre ting, der kan give anledning til, at traumet vender tilbage, er ekstremt trættende. Man glemmer dagligdagens vigtige rutiner, kan ikke huske aftaler, har svært ved at planlægge og virker fraværende og ubeslutsom.
Forandringer i personligheden
Mange oplever, at deres personlighed forandres efter sygdommen er brudt ud. Det viser sig bl.a. ved anfald af vrede, irritation eller angst, som man ikke selv kan kontrollere. For udenforstående kan anfaldene virke meget umotiverede og upassende i styrke, og derfor kan det være vanskeligt for den PTSD-ramte at omgås andre.
Nedsat følelsesliv
Nogle oplever også en manglende evne til at vise engagement, empati, ømhed og kærlighed. Man kan miste lysten til at beskæftige sig med det, man ellers tidligere holdt af. Interessen for andre mennesker og sig selv nedsættes, og man glædes ikke over det, der normalt er forbundet med glæde. Dertil kommer manglende sexlyst.
KOMPLICERET PTSD
Når PTSD først er udviklet, kan symptomerne hos nogle mennesker kompliceres af en række psykiske og fysiske sygdomme. Dette kaldes kompliceret PTSD. Symptomerne kan f.eks. være:
Depression og skyldfølelse
Depression ledsages ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser. Selvværdet er lavt og man tænker negativt om sig selv. Mange med PTSD får en moderat depression, mens andre rammes i svær grad. Depressionen kan øge tendensen til isolation og gøre det endnu vanskeligere at slås mod sygdommen.
Tanker om død eller selvmord
Selvmordstanker er ofte til stede; lige fra fornemmelsen af, at det kunne være en lettelse ikke at vågne om morgenen til egentlige tanker eller ligefrem planer om selvmord.
Mange med PTSD plages af sådanne tanker, og hos nogle er der en høj selvmordsrisiko.
Dissociative forstyrrelser og hallucinationer
Dissociative forstyrrelser er en ufrivillig flugt fra virkeligheden. Kroppen kan føles uvirkelig. Nogle føler ligefrem, at de befinder sig uden for deres krop. Andre handler i trance, hvor de pludselig vågner op et fremmed sted uden at vide hvordan, de er kommet derhen. Man kan også opleve hallucinationer, hvor man hører stemmer fra folk, der deltog i den traumatiske begivenhed. Stemmerne kan tale nedsættende, kan være styrende og bestemmende. Svære psykotiske symptomer er sjældne. Lettere psykotiske symptomer er hyppigere og ofte forbigående.
Angst og tvangsritualer
Mange oplever angst. Angsten kan spænde fra let vakt ængstelse og angstanfald til vedvarende svær angst. Mange udvikler en række tvangsritualer for at beskytte sig mod angsten.
Hukommelsestab
Andre oplever helt eller delvist hukommelsestab i forhold til den traumatiske begivenhed. Man har gjort alt for at fortrænge begivenheden og har nu tabt evnen til at huske den. Men selvom der umiddelbart er ”lagt låg på”, er angsten stadig i kroppen.
Isolation og grundlæggende forandringer i personligheden
Manglende tillid til andre, øget mistro og fjendtlighed kan også være nogle af symptomerne ved kompliceret PTSD. De kan medføre, at man isolerer sig fra sociale aktiviteter. Personen trækker sig tilbage fra venner og familie, bliver initiativforladt og mister interessen for at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Personligheden er således grundlæggende forandret.
Kropslige symptomer
Ofte forekommer svære kropslige symptomer, som kan være vanskelige at diagnosticere, og derfor medfører mange undersøgelser hos egen læge og evt. speciallæger. Traumetilstanden og den langvarige anspændthed belaster kroppen og kan have vidtgående konsekvenser. Ofte plages man af hjertebanken, brystsmerter, synkebesvær, mavebesvær og smerter fra bevægeapparatet. Desuden er der øget risiko for sukkersyge, forhøjet blodtryk og gigtsygdomme.
Misbrugsproblemer
Misbrug - især af alkohol eller angstdæmpende medicin – er ret hyppigt og vanskeliggør behandlingen, da evnen til at løse problemer bliver meget ringere. Misbrug er desuden dokumenteret sundhedsskadeligt
Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af PTSD?
Brug dit netværk
Søg støtte hos de mennesker, du føler dig tryg ved. Vær ikke bange for at fortælle, hvad du har brug for, uanset om det er praktisk hjælp eller en god lytter.
Fortæl om det, der skete, når du er parat til det. Tanker og mareridt er ubehagelige at gå rundt med alene.
Frygt ikke at være til byrde og undlad ikke at sige noget, fordi det kan gøre nogen ked af det.
Hold det ikke hemmeligt, hvis du bliver ved med at have det dårligt. Eftervirkninger kan i værste fald blive kroniske.
Gør status efter en måned: Føler du stadig ubehag, skal du bede om hjælp.
Brug den professionelle hjælp, du kan få.
En samtale med f.eks. en psykolog kan give sammenhæng i de mange spredte tanker, og mange oplever, at de efterfølgende får det bedre.
Acceptér dine reaktioner.
Du kan opleve det, som om du har mistet ”styringen” med dit liv. Dine følelser kan være mere overvældende, end du har oplevet før. Kroppen kan reagere med smerter, gener og uro.
Lær din sygdom at kende.
Din læge og psykolog kan hjælpe dig med at forklare dine symptomer og give dig redskaber til at håndtere dem.
Følg den medicinske behandling.
Stop ikke på egen hånd, før du har drøftet det med din læge.
Undgå euforiserende stoffer og alkohol i større mængder.
Det kan hindre behandlingen i at lykkes og øge risikoen for flere symptomer.
Sørg for at få en god søvn og sund kost.
Dyrk motion og andre aktiviteter, som interesserer dig. Det kan være med til at aflede triste tanker og reducere stress og ubehag.
Kræv mindre af dig selv og tag den med ro.
Du vil have mindre overskud i en tid. Find steder og oplevelser, der kan give dig ”fred i sindet”.
Læg pauser og hvile ind i din hverdag.
Problemer med opmærksomhed og hukommelse bør du tage hensyn til.
Skriv noter, brug din kalender, tablet/iPad eller mobiltelefon og gør andre opmærksomme på dine vanskeligheder.
Vend langsomt tilbage til dine daglige rutiner.
At klare små praktiske opgaver kan give en fornemmelse af, at hverdagen godt kan vende tilbage.
PTSD HOS BØRN
Overordnet set er de psykiske traumer ens for børn og voksne. Forskellen er at barnet, også afhængig af dets alder og udviklingstrin, giver udtryk for symptomerne på andre måder end den voksne. Under traumatiske omstændigheder påvirkes barnet særligt kraftigt af det, det ser, hører, hvad det rører ved, og hvilke lugte- og sanseindtryk, det får. De stærke sanseindtryk indvirker på hele barnets psykiske funktion i længere tid.
Nogle børn viser få symptomer, mens svært traumatiserede børn har så kraftige symptomer, at de får diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse
Når et barn ikke trives godt, kan det altså være svært at finde ud af, hvad der skyldes henholdsvis traumatisering, sociale omstændigheder eller kulturelle forskelligheder.
Da børn reagerer forskelligt, kan man ikke sige, at en bestemt adfærd tyder på, at barnet har været udsat for traumatiske oplevelser. Visse symptomer kan dog være med til at rette ens opmærksomhed mod eventuelle traumer. Neden for listes en række symptomer.
Øget stress
Efter en traumatisk oplevelse kan barnet være i permanent alarmberedskab, og det reagerer som om faren kan vende tilbage, hvad øjeblik det skal være. Symptomerne kan være desorganiseret og urolig adfærd, koncentrationsbesvær eller søvnproblemer.
Genoplevelsesadfærd
Barnet kan opleve gentagende, invaderende og belastende erindringer i form af billeder og tanker. Det er tit, når barnet skal sove, at erindringerne dukker op. Barnet er bange for at falde i søvn, fordi erindringer trænger ind i drømmene og giver mareridt.
Et symptom på genoplevelsen kan også være, at barnet igen og igen fortæller om det skete, på en måde der tyder på, at det tvangsmæssigt søger at få kontrol over sin egen angst .
Mindre børn kan tvangspræget repetere visse legesekvenser, der direkte eller indirekte omhandler det, der er sket. Det kaldes den monotone leg.
I den traumatiske leg, hvor temaer eller aspekter ved traumet udtrykkes, kan barnet ikke distancere sig fra det skete. Denne manglende distance opstår, både fordi barnet ikke kan indtage en anden rolle end sin egen, og fordi barnet gentager den traumatiske hændelse. Angsten vokser, fordi barnet sidder fast i den traumatiske oplevelse frem for at bearbejde den.
Undgåelsesadfærd
Barnet undlader meget ofte at fortælle om traumesymptomer, blandt andet fordi det at tale om det hændte gør erindringerne mere nærværende. Hvis der f.eks. er tale om tab af nære familiemedlemmer, vil barnet undgå at tænke på det skete. Herved gøres barnets sorgproces vanskeligere.
Når barnet forsøger at undgå aktiviteter og situationer, der minder om det skete, kan det betyde, at barnet enten undgår bestemte lege, eller det kan trække sig bort fra andre mennesker.
Flashbacks
Der kan forekomme flashbacks, hvor erindringer fra episoder i fortiden, dukker op i nutiden. Det er dog usikkert, hvilken alder man skal have, for at kunne opleve flashbacks, da denne evne forudsætter en vis grad af neurologisk modenhed. Unge mennesker kan opleve flashbacks.
Langvarige skader
Fordi traumer i barndommen kan have indvirkning på en række aspekter ved barnets udvikling, er det overordentligt vigtigt at være opmærksom på traumatiserede flygtningebørn. Traumer kan påvirke barnets:
Listen understreger hvor vigtigt det er, at være opmærksom på og tilbyde maksimal støtte til de særligt belastede, primært traumatiserede børn, hvad enten de gør opmærksom på sig selv, eller de forsøger at falde i ét med tapetet.