Hos os er tolkene en uundværlig del af huset, og de bruges aktivt som et redskab til at sikre, at patienterne får det størst mulige udbytte af behandlingen.
Tolkene på RCT har en forskelligartet baggrund set i forhold til både uddannelse og erhvervserfaring. Fælles for dem alle gælder det dog, at de brænder for og er ambitiøse omkring deres fag. De har mange års tolkeerfaring indenfor både sundhedssektoren, retsvæsenet, Forsvaret og integrationsområdet.
Et vigtigt fokus for vores tolke er etikken. En god tolk udviser stor ordentlighed og har situationsfornemmelse. Tolken er ikke i centrum for behandlingen men er en vigtig formidler af både sprog og kultur.
Ved det første møde mellem patient og tolk, sættes der tid af til udveksling af høflighedstermer men også til, at tolken kan fortælle om sin rolle som tolk - herunder sin tavshedspligt. På den måde skabes der fra starten tillid og tryghed for patienterne, som i mange tilfælde ikke har oplevet tolke som neutrale og tillidsvækkende.
På RCT har patienten den samme tolk igennem hele behandlingsforløbet. Dette sikrer, at patienten ikke skal bruge kræfter på hele tiden at rumme, at et nyt menneske skal høre om dybt fortrolige og personlige ting men også, at tolkens måde at oversætte på er velkendt, så samtalen bliver flydende.
Et særligt kendetegn for vores faste tolke er, at de altid fremstår præsentable, rolige og respektfulde. De kender alle fagtermer indenfor vores område og er vant til at tilpasse sig enhver tænkelig situation - også når patienten i forbindelse med traumebearbejdningen til tider reagerer voldsomt.
Af og til opstår situationen, hvor en patient pga. manglende begrebsforståelse eller ordforråd på eget modersmål ikke kan forstå behandlerens spørgsmål. Her hjælper tolken, selvom der er fokus på at oversætte direkte og neutralt, behandler og patient til at finde et fælles sprogligt niveau.
På samme måde bruger tolken sit kendskab til både patientens og behandlerens kultur til at formidle det kulturmøde, behandlingen også er. Direkte oversættelse giver ikke altid den bedste forståelse. De ord, vi bruger, afspejler vores sociale og kulturelle baggrund – og det samme ord kan have vidt forskellige bibetydninger og værdiladninger forskellige steder i verden. Som tolk må man aktivere den baggrundsviden, man har om parternes kulturelle baggrund og den ramme, man tolker i, og bruge den til at skabe forståelse parterne imellem. Det er ikke kun ordlyd, der skal tolkes, men også meningen med ordene. Balancegangen består i ikke at overfortolke, men at være loyal med omtanke.
Ved første møde mellem patient, tolk og behandler er det vigtigt at tydeliggøre, hvad tolkens rolle i forløbet er. Behandleren vil typisk orientere patienten således:
Læs artiklen: ”Den gode tolkning er et kendetegn hos RCT-Jylland”
Afrim Lepia, albansk, bosnisk og serbisk tolk
Amani Sakija, arabisk tolk
Ebraham Khalili Kia, farsi tolk
Haissam Maoued, arabisk tolk
Hanadi El Kassem, arabisk tolk
Mevlude Lepia, albansk og bosnisk tolk
Adnan Moussa, arabisk tolk
Sami Lepia, albansk, bosnisk, serbisk og kroatisk tolk
Victoria Egle Andersen, russisk tolk
Abdo Essa, kurdisk og arabisk tolk
Thanam Kulanthaivelu, tamilsk tolk
Barza Mustafa, kurdisk og arabisk tolk
Yasmin Saleh, arabisk tolk